Pressemeddelelse 7.maj 2008

Teatret Hmf Brændende kærlighed præsenterer
sommerforestillingen 2008:

 LUXUS
- gedigent gadeteater i whisky-klassen

Premiere 22. juni kl. 16.00 i Kongens Have.

Efter en oversvømmelse skyller en lille gruppe mennesker op på et tag!
Dette er den dramatiske start på forestillingen LUXUS - en forrygende undergangskomedie fremført i Hmf Brændende Kærligheds veloplagte, fysiske og komiske teaterstil.
De drivvåde, festklædte mennesker på taget er resterne af en fornøjelig bryllupsfest. De havde netop sat tænderne i hovedretten, da jorden gik under.
På taget skal de finde ud af, om der er gener og gods nok til at starte på en frisk.

Gadeteatret Hmf Brændende Kærligheds nye sommerforestilling tager igen fat på et
brændende emne, kaster det respektløst op i luften, klasker til det og og lander det kærligt og varsomt.

Hele 6 veloplagte, toptunede skuespillere længes efter at komme ”på græs”, slippe talenterne og gækken løs og møde Hmf Brændende Kærligheds store publikum på de grønne bænke i Kongens Have.

Medvirkende:
Petrea Søe, Jens Kløft, Line Svendsen, Kristian Dinesen, Tea Rønne, Rune Jessen Brandt.
Instruktion: Bodil El Jørgensen Scenograf: Henriette Drejer Lubanski Musik: Ib Tranø
Manuskript: Annegrete Kraul og Jens Kløft

Der er gratis adgang til forestillingen, og den kan ses af alle uanset alder og nationalitet. Børn dog ifølge med voksne.
LUXUS spiller 22. juni – 13. juli, tirsdag - fredag kl. 19.00, lørdag & søndag kl. 16.00.

Yderligere oplysninger om forestillingen: Annegrete Kraul. tel 2042 1806 / annegrete.kraul@email.dk
Billeder kan downloades på www.braendendekaerlighed.com (under ”presseservice”)

Booking: 4096 8923. Turnéstart: 27. juli 2007
Stykket er skabt med støtte fra Scenekunstudvalget under Kunststyrelsen.

 

Med venlige hilsner
Teatret HMF Brændende Kærlighed


- tilbage